Helle Krasnik Trolle trådte til som holdleder for seniorerne og U25 i dressur den 1. november 2017. Hun overtog posten efter Kimi Nielsen, der stoppede pr. 31. oktober efter 10 år med stafetten. Helle er et kendt ansigt i den danske dressurverden. Hun er overdommer i dressur og har ca. 25 års erfaring fra dommertårnene. Hun underviser danske dressurdommere, og så har hun også stor erfaring som stævnearrangør på både nationalt og internationalt niveau.

Helle Krasnik er klar til opgaven

Der er ikke mange i den danske dressurverden, der ikke har stiftet bekendtskab med Helle på et eller andet tidspunkt. Hun er en ildsjæl, hvad enten hendes engagement har været påkrævet i dommertårnet, som sparringspartner eller nu som holdleder for U25- og seniorlandsholdene.